Symptomer

Væggelus er gode til at gemme sig og gemmer sig når de ikke spiser, men hvis man kender tegnene og ved hvor man skal lede er de nemme at finde.

Bid

Væggelus bidVæggelus lever af blod fra mennesker og dyr og et godt tegn på du har fået besøg af de uvelkomne gæster er røde insektbid på huden, vær dog opmærksom på at insektbidene ikke altid er så synlige som på billedet her.

Bidene kløer ofte og kan i sjældne tilfælde resultere i en allergisk reaktion. Væggelus spreder så vidt det vides ikke sygdomme, men kløen kan i nogle tilfælde være så slem at folk kradser hul, hvilket resulterer i et sår, der let kan blive inficeret. Bid forekommer oftest i ansigt, nakke, arme, hænder og ankler.

Sengetøj og møbler

Væggelus ægVæggelus gemmer sig oftest i sengetøj, revner, sprækker, bag løstsiddende tapet og gulvtæpper når de ikke er i færd med at spise. Hvis du har mistanke om væggelus, så kig led efter dyrene og deres efterladenskaber i dit hjem, især i og omkring senge.

Kig efter levende insekter, deres skaller, æg og dyrenes afføring, som oftest er små brunlige pletter. Kig under madrassen, i lagnerne, mellem revnerne i gulvbrædderne, i sofapuderne og andre steder de kunne tænkes at finde et mørkt og uforstyrret skjulested. Derudover kan man ofte finde små blodpletter i sengetøjet.

Lugt

Selvom skadedyrene er ret små (maksimalt op til 4-5mm i længden) kan de godt efterlade en lugt. Dyrene efterlader en muggen lugt der af mange beskrives som en ubehagelig stank af koriander. Hvis du har fået væggelus i dit hjem kan det være du ligger mærke til en muggen lugt af vådt tøj eller gamle sko eller sokker. Stik næsen under madrassen, nær hovedgærdet af sengen, under sofapuder og andre tænkelige gemmesteder og se efter om du kan identificere en lugt som beskrevet.

Hvis bliver opmærksom på en af ovenstående symptomer, så sørg for at se efter om der er andre tegn på væggelus, så du kan komme af med dem hurtigst muligt.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.8/5 (27 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +13 (from 17 votes)
Symptomer, 3.8 out of 5 based on 27 ratings

3 tanker om "Symptomer"

  1. Lissi Jensen

    Jeg har sovet hos nogle venner der har væggelus, da jeg kom hjem vaskede jeg alt mit tøj og lagde taske og tøj i fryseren. Støvsugede mine sko, men den første morgen efter vågnede jeg med blodpletter på mit lagen. Kan jeg have bragt lusene med mig i håret, ørene eller haft dem på mig ?

    Svar
  2. Martin Forfatter

    Der kan selvfølgelig være tale om blod fra bid du har fået da du sov hos dine venner, som du på en eller anden måde har fået kradset hul på i løbet af natten, men der er nok desværre en stor chance for at du har fået nogle væggelus med hjem, på trods af din grundige gennemgang af tøj, osv. da du kom hjem.

    Jeg vil anbefale dig at kigge grundigt efter i og omkring din seng for at se om nogle væggelus har overlevet og har fundet sig til rette i din bolig. Har du væggelus eller oplever du fortsat blodpletter på lagnet og bid på kroppen, så sørg for at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

    Husk også at gøre din udlejer opmærksom på problemet hvis du bor til leje, det skal du som lejer gøre og udlejer har iflg. lejeloven pligt til at bekæmpe skadedyr.

    Svar
  3. Katrine

    Hej Hej,

    Jeg har lige været et tur i Lissabon hvor vi boede 7 piger i et værelse med køjesenge. To af os har efterfølgende fået underlige bid.

    Min situation er at jeg efter 4 nætter opdagede ca. 10 bid på min højre arm. De har ikke kløet voldsomt og jeg har ikke fået flere efterfølgende. Igår, altså 3 dage efter vi kom hjem blev de røde og opsvulmet og i dag er det faldet igen.

    Jeg har kigget i min seng men kan ikke se nogle tegn på væggelus.

    Hvordan kan man finde ud af om ens bid er væggelus eller bare myggestik el.l.? Skal man søge læge, kan de afklare det?

    Jeg er meget i tvivl, men vil selvfølgelig gerne have afklaring hurtigst muligt. Jeg håber i kan hjælpe mig!!

    På forhånd tak – Katrine

    Svar

Skriv et svar